”Blandt molboer og helboer” v/ fhv. sognepræst Jan Schmidt.
Jan Schmidt var præst på Mols og Helgenæs fra 1984 til 2020, og har gennem årene hørt og læst en hel del om molboers og helboers liv og færden gennem århundrederne. Knapt 40 år på stedet har også givet ham selv en række oplevelser. I sit foredrag fortæller han, hvordan han kom til egnen – og om befolkningen og dialekten, om kirker og sogne – og om præsterne gennem tiderne. Dem går der en lang række anekdoter om. Så vi vil komme til at høre om ”Ærkebiskoppen af Mols”; om præsten, der ikke fik gjort rent i 20 år; om provsten med de 16 børn, der blev stiftsbotaniker – og mange flere.
En forhåbentligt fornøjelig eftermiddag – med både facts og anekdoter.
Søndag d. 5. maj kl. 14.00-16.00
Arrangementet er støttet af Syddjurs Kommune