Skolestuen

Til læreren:
Projekt Skolen i gamle dage henvender sig overvejende til 0.- 5. Klasse, hvor emnet er oplagt som temadage i den enkelte klasse. En del af materialet vil også kunne bruges til et besøg af de ældste børn fra børnehaver.
Hvor:: Den gamle skolestue i Kulturhuset Helgenæs Præstegård, Brøsbjergvej 10, Stødov, 8420 Knebel. Kulturhusets øvrige stuer vil også kunne bruges. Heriblandt to større lokaler en suite, et lokale mod gårdspladsen, en fin gammel stue (oldemors stue) og køkken. Desuden er der en stor dejlig have samt gårdspladsen med den gamle smukke lind i midten.
Se mere info og billeder her på hjemmesiden.
Der kan være ca. 20- 25 børn i skolestuen. Varighed: ½ til 1 dag
Madpakker medbringes.Der kan købes sodavand. Kaffe og te vil kunne købes. Der er kaffemaskine m.m. i køkkenet.
Pris: kr. 900
Hensigt: At skabe nysgerrighed for Skolen i gamle dage og at skærpe elevernes interesse for deres egen slægts historie.
Det er desuden hensigten at give børnene mulighed for at indhente viden om såvel børne- som skoleliv i deres lokalområde gennem klassens indledende arbejde med emnet. Forløbet vil ikke alene fremme elevernes forståelse for deres egen hverdag i skolen i dag, men også vise den historiske sammenhæng mellem fortid og nutid.
Hvordan: Børnene kan evt. inden besøget i Kulturhuset Helgenæs Præstegård arbejde med elevbogen: Min bog om Skolen i gamle dage. Den fremsendes på mail ved leje af skolestuen. Elevbogen kan bruges til at danne grundlag for samtale og indsamling af information. Med “gamle dage” menes i denne forbindelse 1950’erne og før den tid.
Vi har også meget andet materiale, som frit kan bruges fx. gamle læse, regne og skrivehæfter, fortællebilleder m.m. Dette kan også fremsendes ved leje af skolestuen.

Skolerne på Mols og Helgenæs i gamle dage
For bare 50 år siden havde hver lille landsby med respekt for sig selv sin egen skole. På Helgenæs var der en skole i Stødov, i Esby, i en kort periode i var der en skole i Ørby og fra 1960’er også én i Kongsgårde. På Mols var der en skole i Strands, Vistoft, Dejret, Tved, Tillerup, Vrinners, Agri, Egens, Grønfeld, Bogens og endda to i Knebel.
I hele Syddjurs Kommune findes i dag 14 folkeskoler, fem friskoler, fire efterskoler og ét gymnasium.
Nedenstående er konteksten om skolerne og deres generelle historie på Mols og Helgenæs, så vidt den vides. En del af emnerne berøres i Min bog om skolen i gamle dage. Enkelte emner, som der stilles spørgsmål til, findes uddybet nedenfor.

Min bog om skolen i gamle dage er tænkt som en elevbog, der kan printes ud og udfyldes.
For at eleverne kan arbejde udbytterigt med Elevbogen er en vis lærerinstruktion og faglighed nødvendig.
Spørgsmålene “Vidste du at” rummer i sig selv en del information, men det forventes at læreren gennemgår spørgsmålene med eleverne og giver yderligere forklaringer og kontekst til hjælp for elevens forståelse og besvarelse af emnet. Informationen vil kunne findes i nærværende tekst.
“Vidste du at” spørgsmålene er ofte bygget op, så de udover den historiske information også danner grundlag for en dialog og erkendelse af elevernes hverdag i skolen i dag.

Skolens start i på Mols og Helgenæs i 1700-tallet
Nogen undervisning i den rette tro har fundet sted ved private danske skoleholdere rundt om i sognene på Mols, men der var ingen egentlige skoler førend i begyndelsen af 1700-tallet. De lokale degne , der ofte selv ikke var særligt veluddannede, var i 1700-tallet blevet pålagt at undervise sognets ugifte ungdom i kristendom mindst en gang om ugen samt om søndagen af den pietistiske konge Frederik d. IV.
I 1721 havde Frederik d. IV ligeledes beordret at der skulle bygges skoler i alle hans 240 rytterdistrikter rundt om i landet. Rytterdistrikterne var de områder, hvorfra bønderne skulle stille som ryttere i kongens hær. Skolen var oprindeligt kun for rytteriets børn, men andre børn kom hurtigt til, da det ved lov blev en pligt at alle børn skulle lære at læse deres katekismus.
Selvom Mols ikke var noget rytterdistrikt, blev ejeren af Isgaard og hele Tved Sogn, Joachim Gersdorff inspireret af dette kongelige tiltag og lod bygge en skole midt i sognet. Den kom til at hedde Tillerup Christendoms Skole i Tved Sogn.
Den første lærer på stedet var Peder Nielsen Skaarup. Man kan læse om denne skoleholder i Molsbogen, 2002: Den første landsbyskoleholder på Mols Peder Nielsen Skaarup i Tillerup (1694-1782), Povl Skårup (p. 9-14) Forlaget Vistoft 2002.
I de efterfølgende år blev kravene til børnenes kristendomsundervisning, som generelt var meget dårlig, øget betragteligt. Det var således blevet besluttet ved lov i 1736, at alle børn uanset rang skulle konfirmeres, dvs. bekræfte deres dåb og modtage alterets sakramente. Derfor skulle de kunne deres katekismus, som de skulle overhøres i ved selve konfirmationen. Ved konfirmationen erhvervede de samtidig deres borgerrettigheder, de ”trådte ind i de voksnes rækker” . Altså blev man nødt til at lære at læse. Få år senere blev det også ved lov besluttet, at alle børn havde pligt til at gå i skole, høsttiden undtaget, for her skulle der arbejdes.

Disse nye krav foranledigede, at Mols Herredets præster og provst i 1741 indkaldte repræsentanter for de store proprietærer i området til møde i Knebel Kirke. Det var herremændene på Kalø, Møllerup, Skærsø, Rugaard og Lyngsbækgaard, der var til stede. Nu skulle børnenes skolegang og især kristendomsundervisningen sikres.

Efter mødet opstod der også ret hurtigt skoler i alle Molssognene med undtagelse af Egens. Enten blev der opført nye huse eller degnens bolig blev brugt til skole. Disse første skoler brændte ned og blev genopbygget, ofte mere end én gang og ikke altid samme sted. Det var overvejende sognets degne, der fortsatte med at varetage undervisningen, men gradvist skete der en forbedring af forholdene. I 1786 blev det første lærerseminarium nemlig bygget i Tønder.

Landsbyskolen bestod af lærerbolig, skolestue, brænderum, stald og lade. For som oftest hørte der også lidt jord til skolen, som læreren skulle drive, samt fri græsning til en ko og nogle får, men ellers var det herremanden og sognets bønder, der skulle finansiere skoledriften, dvs. degnens løn , brændsel og skolerekvisiter, som tavle, griffel, pen, blæk og skolebøger.

Fra Vistoft Skole berettes det i 1746 at inventaret bestod af et par pælsatte borde og bænke, en bilæggerovn og nogle bøger: en bibel, fire nytestamenter, seks Pontoppidans forklaringer, en salmebog, to evangeliebøger, 4 katekismer og seks ABC’er. Senere kom Cramers regnebog til. Skolen havde derimod hverken have eller brønd, som forordningen ellers foreskrev. Det fik den først efter 1776.

Godsejeren bidrog økonomisk til skolernes opretholdelse, men bønder skulle også betale til den. Dette var ikke så nemt. Generelt var de fattige og måske også nærige. For det kostede at sende sine børn i skole. Årligt skulle alle i sognet bidrage til skolekassen, men i det daglige kostede det 1 skilling om ugen, hvis man skulle lære at skrive, 2 skilling at lære at regne. Pengene til skolens bøger blev i Vistoft indsamlet separat i kirken.

Skolerne på landet var ikke en ubetinget succes, for bønderne syntes, at det var unødvendigt med den slags unyttig lærdom. Præsten Eric Giørup Begtrup fra Vistoft giver en forklaring, så vi i dag nemt kan forstå, hvorfor skolen og skolegang havde så svært ved at fange an og måske endda også, hvorfor den fra bondens synspunkt var unyttig. Begtrup beretter følgende om skolens reglement i 1749:
“Skoledagen skal indledes om morgenen med bøn og andagt. Her synges en salme, der læses af Davids Salmer med et par korte bønner og Fadervor - derpå synges atter en salme . Om formiddagen læses udenad i enten ABC’en, Katekismus’en, Pontoppidans Forklaringer, Salmebogen, Gamle eller Nye Testamente. Skiftevis læses der indenad i samme bøger om eftermiddagen. Om eftermiddagen kan man også skrive, regne eller læse breve (alt efter hvad der betales for). Om middagen inden de går hjem for at spise, og når de kommer igen, læser de bøn til og fra bords. Allersidst om aftenen holdes atter bøn og andagt med en salme, læsning af et kapitel fra Biblen og afslutning med endnu en salme”. Afslutningsvis skriver han, at “dette skolereglement har både lærer og skolebørn at rette sig flittigt efter”. Se det var noget af en skoledag!

Begtrup forklarer også, hvorfor bønderne i Vistoft Sogn ikke var meget for at sende deres børn i skole. De havde nemlig adskillige undskyldninger, som for meget arbejde derhjemme, at vejen var for lang eller ligefrem, at de fandt, at da de selv havde kunnet deres fadervor udenad og derfor var sikre på, de var Guds børn, og når tid kom, ville de sidde ved Guds bord, derfor var det heller ikke nødvendigt at lade deres børn blive plaget med denne skolegang. Endelig fremførte de, at hvis de alle sendte deres børn i skole, var der ikke plads til dem. De af bønderne, der havde råd, ville i øvrigt hellere have privatlærere, men dette bekæmpede præsten på det kraftigste. Gradvist lykkedes det Begtrup at få flere børn til at komme i skole og lære deres katekismus.

I løbet af 1800-tallet skete der mange forbedringer. I 1814 fik Danmark således sin første egentlige skolelov som byggede på tre forskellige forordninger, der havde været arbejdet på i 25 år. For det første indførtes undervisningspligten for alle børn mellem 7 og 14 år. Privatundervisning kunne stadig finde sted , men ellers skulle børnene gå gratis i en offentlig skole mindst hver anden dag året rundt. Skolerne skulle have en lille og en stor klasse og skolevejen måtte ikke være mere end en ¼ mil (ca. to km). Lærerne skulle være seminarieuddannede, og de skulle aflønnes, som var de en gårdmand. Som noget nyt blev det påpeget, at læreren skulle søge at vinde børnenes tillid gennem en blid og kærlig behandling af dem. Børnene skulle ikke længere lære udenad, men lære at forstå meningen med, hvad de læste.

Men tingene ændrede sig ikke fra dag til dag på landet. Fra gamle skoleprotokoller fra slutningen af 1800-tallet kan man således se at børnene stadig blev holdt hjemme, når der var brug for dem. Det kunne være med arbejde i mark, stald eller hus. Men der dukkede flere og flere seminarieuddannede lærere og lærerinder op. Kvinderne var ofte forskolelærerinder eller de senere småbørnslærerinder. Antallet af dage man gik i skole kunne variere meget inder for herredets grænser. I Vrinners gik man f.eks. i skole seks dage om ugen i 1930’erne, mens man samtidig kun gik tre dage i Dejret.

Helt frem til slutningen af 1950’erne undervistes børn oftest af samme lærer i alle fag i landsbyskolen. For at få dette til at fungere bedst muligt, gik de mindre børn i skole om formiddagen mens de store gik om eftermiddagen. Eller børnene fordelt på 2 klasser gik i skole hver anden dag. I løbet af 50’erne begyndte man imidlertid at fordele klassetrinnene mellem de forskellige skoler i nærområdet. Således gik børnene fra 1. - 3. klasse i skole i Tillerup, som blev forskole og 4. - 6. klasse i Tved, hvorimod de store børn så skulle gå i Dejret. På Helgenæs fordelte man på samme måde børnene imellem de tre skoler.

I 1958 var der gennemført en række skolereformer. Bl.a. var det slut med at børnene på landet kun gik i skole hver anden dag. Man havde pligt til at gå i skole i 7 år, men ret til at gå der i 9 år.

Skolebiblioteker som sådan havde man ikke på de enkelte landsbyskoler, men de bøger man havde, gik på omgang mellem skolerne inden for sognegrænsen, så alle fik glæde af dem.

I løbet af 1950’erne gik sognene sammen om at samle landsbyskolernes elever på en større centralskole. Alle eleverne fra landsbyskolerne blev gradvist flyttet til den nybyggede centralskole som stod færdig i 1966. De første klasser begyndte der allerede i 1964. Det var de små klasser fra landsbyskolerne. Men børnene fra Helgenæs begyndte først i skolen efter sommerferien 1967 og det var da nødvendigt at udvide med nogle skolebarakker, for at der var plads til alle børnene. På Helgenæs blev det betragtet som et tab for halvøen at skolerne gav op, og man mente at have mistet noget væsentligt i hverdagen.

Korporlig afstraffelse var en daglig hændelse i skolerne gennem mange år. Først fra 1967 blev det forbudt for lærerne at slå skolebørnene. Helt forbudt at slå børn blev det først i 1997.

Oplysninger om de enkelte landsbyskoler :
Helgenæs:
Borup fik ingen skole, men havde en privat skoleholder i 1600-tallet.

*Esby Skole blev bygget 1742 og fornyet 1869. Esby skole blev nedlagt i 1967.

Kongsgårde Skole blev bygget i 1960 og fungerede for de små klasser indtil 1966.

Stødov Skole blev bygget i 1860 og brændte i 1868. I 1600-tallet havde der været en privat skoleholder i Stødov. Skolen i Stødov blev nedlagt i 1967

Ørby Skole. I perioden 1929-1934 blev der holdt skole på en gård i Ørby. Århus Sten- og Gruskompagni havde et ralværk ved Sletterhage i den periode. Det havde tiltrukket en del arbejdere, og antallet af børn oversteg kapaciteten i Stødov skole.

Mols:
*Agri Skole blev bygget 1742. Den brændte og en ny skole blev bygget i 1866. I 1814 fik Agri Skole den første seminarieudannede lærer på Mols.

Bogens Privatskole. Hvornår den blev bygget vides ikke. Det fremgår af sogneprotekollerne, at den lille private skole havde svært ved at holde på sine lærere. Som oftest var det lærerinder, der var ansat ved skolen og de skiftede så hyppigt pga. den ringe løn, at det gik ud over undervisningen. I 1923 besluttede Vistoft Sogneråd derfor at yde tilskud til lønnen, således den det første år var 1600 kr. og efterfølgende 1800 kr. årligt. Skolen fungerede som privatskole frem til 1943. Herefter måtte børnene fra Toggerbo og Bogens gå i Vistoft Skole.
Skolen i Bogens var sandsynligvis en såkaldt pogeskole (poge betyder lille dreng). Dette var en privatskole for børn mellem 6-9 år. Ved disse skoler, var der umiddelbart ingen krav til lærerens uddannelse. (Se Den danskes skoles historie p.3 for yderligere info).

Dejret Skole blev bygget i 1774. Skolen brændte i 1802 og blev genopført samme sted. Ny skole blev bygget i 1877.

Egens Skole blev bygget i 1773, ny skole opført i begyndelsen af 1900-tallet, i dag Syddjurs Friskole.

Grønfeld Skole havde inden skolen blev bygget i 1742 haft en privat skoleholder, skolen brændte 1772, ombygget 1860. Grønfeld havde i mange år også sin egen Pogeskole.

*Knebel Skole blev bygget i 1742, og fornyet 1878. Knebel havde to skoler. Den ene var en forskole oprettet 1914. I 1892 blev det almindeligt at oprette forskoler under det ordinære skolesystem med uddannede forskolelærerinder, som erstatning for de tidligere Pogeskoler.

Strands Skole blev først bygget i 1814, og en ny skole i 1867.

Tillerup Skole blev bygget i 1722, brændt og ombygget flere gange. Den eksisterende skolebygning stammer fra 1887, og fungerede som skole helt frem til 1964. I Tillerup var der i en periode også en pogeskole.

Tved Skole blev bygget i 1816 og ombygget i 1857, helt ny skole i 1909.

*Vistoft Skole blev bygget 1742, brændte i 1798, ny skole i slutningen af 1800-tallet.

*Vrinners Skole blev bygget 1742, og fornyet i 1829 og 1879.

Anskuelsesbilleder:
I 1899 indførtes anskuelsesundervisning i skolen. De yngste elever skulle gennem disse store billeder få viden om det samfund, de befandt sig i og dets historie.
Anskuelsesbillederne var store vægplancher på ca. 100x70 cm, som beskrev livet, årstiden, historiske perioder, naturfænomener og meget mere.
Læreren indledte med at fortælle om billedet. Dagen derpå stillede han spørgsmål til
billedet og eleverne skulle nu fortælle, hvad han/hun så på billedet. Billederne blev ofte udført af tidens førende kunstnere. De fortæller detaljeret, men alligevel enkelt, om det danske samfund omkring år 1900.
Da anskuelsesundervisningen ophørte, blev de mange billeder gemt væk i skolernes depoter og mange endte siden på museer eller lokalhistoriske arkiver.

Forslag til diktat hentet fra Skriv rigtigt 1962:
Pers far havde lånt en bil, og nu skulle de ud at se på et sommerhus, som de skulle bo i. Per og Lise dansede af glæde. Før de kørte, vaskede far bilen pænt, og så bar Per og Lise madkassen ud i den. Da alle var gået ind i bilen, kørte de ud af den brede landevej.

Børnearbejde:
Det skal her bemærkes, at der stort set ikke blev taget billeder af børn der arbejdede i gamle dage. Derfor kan det ud over, hvad vi hører om gennem skønlitteraturen (Pelle Erobreren af Martin Andersen Nexø og Ditte Menneskebarn af Tove Ditlevsen f.eks.), være svært at vide ret meget konkret om børns vilkår i 1800 og i begyndelsen af 1900-tallet.
Da borgerskabet opstod i byerne i løbet af 1800-tallet, ændrede kvinders og børns roller sig gradvist her. Der var ikke længere brug for børnenes arbejdskraft i hjemmet. Børnene deltog således ikke længere aktivt i de voksnes liv, og den indlæring og socialisering der tidligere havde fundet sted inden for familiens rammer, skulle nu findes andetsteds. Nemlig i skolerne.
På landet hang familieliv og arbejdsliv derimod stadig nært sammen. For her var stadig et behov for arbejdskraft, og kvinder og børn arbejdede stadig sammen med mændene. Pigerne skulle f.eks. hjælpe deres mor med at malke køerne, og drengene hente brænde og trække køerne ud på græs, inden de gik i skole.
Det blev også almindeligt at børnene fra de dårligere stillede familier kom ud at tjene på de større gårde allerede i 6-8 års alderen.
Bedrestillede børn fra bonde- og håndværkerfamilier kom også ud at tjene, men først efter konfirmationsalderen. En lovbestemt skudsmålsbog skulle medbringes fra sted til sted, og fæstebonden skulle skrive i den. . Det var ikke muligt at blive løst fra sin plads i utide.
På landet var undervisning og skolegang derfor heller ikke så vigtig, for børnene lærte de vigtigste ting af deres forældre og gennem deres arbejde. Pigerne blev stuepiger og malkepiger og drengene blev staldkarle eller vogterdrenge eller de arbejdede for en lokal håndværker. Børnene, der var ude at tjene, forventedes også at deltage i den lokale skoleundervisning 3 gange om ugen, eller når arbejdet og arbejdsgiver tillod det.

Liste over navne anvendt på Mols i 30’erne:

Kristian Elinor
Vagn Erna
Niels Erik Agnes
Svend Gudrun
Arne Elly
Karl Inga
Tage Edel
Knud Edith
Egon Lilly
Gunnar Mary
Johannes Doris
Peder Johanne
Hardy Solveig

Materialet er udarbejdet af Rita Geertz, konsulent for
Kulturhuset Helgenæs Præstegård, www.helgenaespraestegaard.dk