Fotorealisme. Foredrag ved Camilla Hinge søndag den 15. juli. 2018 kl. 14-16

I 1960’ernes USA introducerer en gruppe kunstnere en ny form for maleri, det fotorealistiske. Denne type af maleri mimer fotografiet med sine ekstreme realistiske effekter, så man bliver helt i tvivl om det er maleri eller et print. Fotorealisme har en forkærlighed for alt der skinner, glimter, glitrer og for stærke farver. Det bliver således en festlig eftermiddag i Kulturhuset Helgenæs Præstegård i selskab med fotorealismen. Men hvorfor så ikke bare tage et fotografi, hvis ingen alligevel kan se forskel? Kom med og bliv klogere når vi rejser gennem årtierne sammen med fotorealisterne og deres fascinerende billedunivers.

Camilla Hinge er kunsthistoriker. Vi kender hende i Kulturhuset Helgenæs Præstegård som en meget inspirerende og fængslende foredragsholder.

Entré: 50 kr. for medl., 75 kr. for ikke-medl.
Entreen inkluderer kaffe, te, kage. Øl, vin og vand kan købes.