Keramik af Naja Vouno

På udstillingen i Kulturhuset Helgenæs Præstegård i juni måned, hvor Kirsten Andersen viser sine billeder deltager også keramiker Naja Vouno, der er bosat på Helgenæs. Naja arbejder med raku og porcelæn. Hendes kendemærke er de små figurer af heste og elefanter, samt brugsting som kopper og vaser. Naja Vouno viser her nogle af sine nyeste værker.
Naja Vouno, født i Oslo, har boet i Danmark siden 1982.
Hun har arbejdet som keramiker siden år 2000.
"Lerets formbarhed har altid tiltrukket mig, og i mange år fra jeg gik på højskole som 19-årig har jeg haft keramik som hobby.", siger hun om sig selv. "Som keramiker er jeg delvist autodidakt, har dog en baggrund fra Århus Kunstakademi., med et halvt år på Stentøj, et halvt år på Skulptur, og 3 år på Tekstil (Batik).
Det er mest raku-teknikken der fascinerer, men de sidste år har jeg også kastet mig ud i porcelænsler som jeg brænder op til 1260 grader i el-ovn.
Jeg laver brugsting (....vil gerne lave den ultimative kop, den bedste vase,) ….og figurer; små heste og elefanter er vidst blevet mit kendemærke.”

Åbning af udstillingen søndag den 7. juni kl.14-16
Kaffe, the, vin, øl og sodavand kan købes. Alle er velkomne!
Udstillingen vil desuden kunne ses:
14. juni kl. 14-16
16. juni kl. 10-13
21. juni kl. 14-16
27-29 juni kl. 14-16
30. juni kl. 10-13

Kulturhuset Helgenæs Præstegård, Brøsbjergvej 10, Helgenæs, 8420 Knebel