Hvordan blev landskabet på Helgenæs dannet?

Lørdag den 13. juni 2015 kl. 15 -17

Foredrag ved geomorfolog Erling Fuglsang.

Foredraget handler om Helgenæs, men vi vil også komme ind på Mols Bjergeområdet samt Danmarks generelle istidsgeologi. Hvor ved vi det fra - at Danmark tidligere var isdækket?
Undergrundslagene på Helgenæs består af fedt ler med lag af vulkansk aske fra tidsperioden Eocæn. Disse lag er ca. 50 millioner år gamle, og det er askelag, der tilsvarende kan findes i Limfjordsområdet, ved Ølst syd for Randers og sydpå ved Vejle Fjord.
På Helgenæs finder vi to meget tydelige bakker, som er karakteristiske på den nordlige del af Helgenæshalvøen. Den øvrige del af halvøen præges af et mere uroligt bakkelandskab.
Dette er dannet af dødis under de sidste faser af det såkaldte Ungbaltiske Isfremstød.
Mellem byerne Ørby og Esby finder vi Ellemandsbjerget. Dette er det højeste punkt på Helgenæs og det er meget fremtrædende i landskabet. Muligvis er dette højdepunkt dannet i en issø.

Pris: medlemmer kr. 30, ikke medlemmer kr. 50
Kaffe, the, kage, sodavand, vin og øl kan købes
Alle er velkomne!